Grafik til OGF (Oft Gestelte Fragen) (11 kb)


Hvem kan kommer med Die Tollen Dummen Dänen til Oktoberfest ?

Det kan de fleste. Efter nærmere godkendelse i bestyrelsen. På baggrund af utallige års erfaringer med heldige og nok især mindre heldige elementer foreligger der således en ganske solid og velfunderet klippefast politik for foreningen omkring deltagelse i vores arrangement i det sydtyske for nye medlemmer af klubben. Et af kravene er at en tidligere deltager skal kunne stå inde for det nye medlem både før, under og efter arrangementet. De enkelte bestyrelsesmedlemmer vil til enhver tid være uvillige til at fortælle og uddybe de nærmere deltaljer og kriterier for disse specielt udvalgte.
 

Hvor meget koster et par lederhosen ?

Meget. Der er selvfølgelig mange kvaliteter inden for denne specielle beklædningsgenstand og der findes i München selvsagt mange steder det kan købes, men til meget forskellige og varierende priser. En annonce fra forretningen Ledermoden på München Taunusstrasse 51, i festivalavisen Münchener Merkur angiver f.eks. at der findes op til 50 forskellige modeller til damer og herrer til priser mellem DEM 199 til 1298, mens Trachten-Jacken ligger mellem DEM 199 op til 2000.
 

Hvorfor hedder det oktoberfest i september ?

Fordi du skulle have noget at spørge om. Årsagen er de tyske lederhosen og tynde skjorter. I hvert fald sådan da. Den oprindelige høstfest foregik i oktober, men man besluttede for et par år siden at rykke folkefesten frem et par uger af hensyn til turisterne, således at den nu påbegyndes midt i september og varer til den første uge af oktober. 
 

Hvordan kan menige medlemmer får en mailadresse ? 

Det kan de desværre ikke. I øjeblikket er det kun muligt for bestyrelsen og udvalgte medlemmer af staben bag bestyrelsen at blive oprettet som brugere mail på domænet. Af tekniske og økonomiske årsager har vi valgt en løsning med mulighed for kun forholdsvis få mailadresser og kan derfor ikke p.t. åbne op for en mere løssluppen brug af mailadresser på domænet. 
 

Hvem har rettighederne til billederne på sitet ? 

Det har bestyrelsen efter aftale med fotograferne. Ingen andre. Bestyrelsen sætter kun et udvalg af billeder fra de forløbne års ture på hjemmesiden. Der er ikke kapacitet til en større billedsamling på domæeneløsningen. Bestyrelsen bestræber sig på at retteligt kredittere fotograferne ved de enkelte billeder efter en nærmere aftale om en vederlagsfri brug af billederne.
 


 Andre dumme spørgsmål m.m. kan sendes til bestyrelsen

 

Skriv til bestyrelsenTilbage til indgangssiden