Til indgangssiden for OF98
 

Polizeibar

Ingen oktoberfest uden Polizeibar. Her ses et par (endnu) amatører udi OF.  Höllenritterschwanz og Fahrradviggervogel poserer foran paradestambaren. De to har styr på situationen, er checkede og klar til at drikke hjernen ud. Med andre ord den helt rigtige indstilling. En skønne dag bliver dette billede penge værd, eller et værdifuldt byttemærke når de engang ender på et plejehjem.

Parade

At se paraden lørdag formiddag er jo noget nær den største oplevelse der er på turen (ifølge nogle ganske få udvalgte). Der er Bierfrauen i massevis, festlige folkedragter, dekorerede hestevogne fra Kaiser Max’es tid, den bedste paradeplads i hele München er unbedingt foran Polizeibar, strålende solskin, kolde Weizenbier. Det giver sig jo egentlig selv, se vejret, se bunden af glasset, mach mit.

Sortbørs

Bestyrelsen ved ikke rigtig hvad der foregår på dette billede. Det ser ud som Schnitzelgrübel prøver at sælge Hänchenbilletter til Tele von Hinten og Semmelknödel uden om den officielle salgs- og distributionskanal, nemlig bestyrelsen. De to intetvidende deltagere bliver lokket ud i noget snavs. Det er ikke tilladt og der er planer om at slå hårdt ned på den form for udenomshandel. 

Schnottenheimer underholder en svensker...

Schnottenheimer sidder og grubler over et blad; om det er et Speissekarte eller Bierfrauen Spezial ohne Klamotten vides ikke, men andre i bestyrelsen husker så ganske udmærket denne situation, hvor den gode Schnottenheimer uforvarende kom til at mere eller mindre kom til at invitere nogle svenskere med til vores bord. Vi havde jo allerede en svensker med hele vejen fra Kopenhagen, så muligvis var det i et svagt øjebliks kådhed og medmenneskelighed at Schnottenheimer ville skaffe Knänckebrot et par soulmates fra hinsidan, men det blev vist ikke til mere end almindelig snak. Det forlyder de to som det ærede bestyrelsesmedlem indlod sig med var sådan lidt til en side.

Ein bierdeckel...

Det kan godt være disse bierdeckels (altså ølbrikker) ikke bruges på selve Thesienwiese, ikke de platte øldrikkende steder vi kommer, men på Polizeibar findes de i hobevis og hører naturligt med når man bestille en fadøl eller weissbier i de høje tynde og slanke glas, som diog ikke tåler samme skålningsintensitet som et rigtig masskrug.

Limousine

Desværre er det aldrig lykkedes bestyrelsen at forudbestille plads i The Limo of the limos under paraden. Vi har dog kontakt med udlejningsbureauet, der siger, at der skal bestilles to år i forvejen. Vi satser derfor på at gennemføre en tur i paraden i denne Limousine under Milleniumturen. Det var i hvert fald sådan lige umiddelbart planen. Nu får vi lige se.

Til forrige side... Skriv til bestyrelsenTilbage til hovedindgangssiden... Til næste side...