Jetzt gehts los...ohne tisch...

Efter den forholdsvis stillestående omgang på Polizeibar var der efter paraden lørdag formiddag lagt op til festens rigtige og egentlige begyndelse, der dog startede med der var nogle der havde glemt at bestille bord til rejseselskabet, og vedkommende havde endda ikke engang besværet med skubben og masen på Theresienwiese, næh, han var der slet ikke og snakken gik både her og der. Der var således ikke et umiddelbart mål for foreningens lørdag, men efter lidt forskellige tiltag fik vi os tiltusket os en bænk udenfor Augustiner, som vi tidligere har besøgt.

Was ist das denn...?!

Det varede som sædvanligt ikke længe før snakken gik lystigt, skiltene var også denne gang en usædvanlig god indgang til samtaler med og respekt fra personer af samme køn, den kneb en anelse hos det modsatte køn, men det kan muligvis have noget at gøre med billedvalget på indersiden af skiltene. Men sådan generelt betragtet gik det, som altid, meget godt med snakken. På billederne ses bl.a. Tele von Hinten, Eisbein, Froschschwanz, Semmenknödel og Fahradfiggervogel (sidstnævnte på det foregående billede).

Jetzt gehts los...für Höllenritterschwanz...

I en af disse mange gode samtaler med et bord i nærheden af et af dem vi havde fået tilkæmpet os, faldt vi i snak med nogle lokale, bl.a. ses Sebastian (mørkt hår ude t.v.) som var vært på en lokalradio, og her er Höllenritterschwanz i gang med demonstrationen af skiltet, bl.a. til hende den lidt forsigtige og meget søde mädchen i forgrunden,  men vi er sikre på Höllenritterschwanz forsikre selskabet om skiltet ikke decideret kunne noget frækt, det kan godt være det ser frækt ud, men det kan ikke så meget (frækt altså). Bemærk de lokales voldsomme interesse mens Höllenritterschwanz tegner og fortæller.

"Darf ich..." wolte er fragen...

Efter nogen tids almindelig snak satte vores udsendte sig et mål, vist nok for skæg, men sætter han sig først noget for, ja, så vil Höllenritterschwanz gennemføre det, men ville danse med den unge mädchen. Hun ville ikke. Efter nogen tids parlementeren troede hun sig sikker, nu ville hun godt danse, men kun hvis Höllenritterschwanz kunne skaffe lidt musikanten. Det skulle hun ikke sige to gange. Få øjeblikke efter stod Schnottenheimer og Höllenritterschwanz på platdütz og diskuterede pris med musikanterne ovenfor. De ville først have 300 DEM, det fik de ikke, vi forhandlede os ned til 50 DEM og fem massbier. Scheissbillig.

Tanzen...teil eins...

Billederne taler jo egentlig for sig selv, vores mädchen havde jo ikke rigtig noget valg, hendes venner var på vores side, hun ville faktisk ikke danse alligevel, men det var ikke jo ikke så meget at gøre, har man givet et løftet til en af foreningens medlemmer, tja, så skik følge eller lad fly land (eller hvordan det nu lige er). Hun måtte danse og det gjorde hun med vores mand på stedet.

Tanzen...teil zwei...

Det vakte stor begejstring i vores hjørne af festpladsen, de 8-10 musikanter spillede lystigt op og Höllenritterschwanz har godt tag i vores mädchen. læg mærke til den løsslupne stemning vi har skabt for 50 DEM.  Den opmærksomme læser og iagttager vil måske nok have bemærket Eisbein, der på begge billeder nok skal få sat gang i folkene, han er tydelig benovet over initiativet.

Richtiger männer sind...

Her Eisbein og Semmelknödel fanget i et måske nærmest ømt øjeblik af ekstrem male bonding (eller hvad sådan noget hedder for sådan to abekatte), wie auch immer, de ser jo ud til at hygge sig. Lidt i baggrunden kan Hölleritterschwanzs dansepartner lige skimtes og hendes veninde Michaela, som Schnottenheimer fik et visitkort af.

Total verrückt oder...?!

Da bestyrelsen jo ikke lige helt havde sørget for pladser der om lørdag, tja, så var man jo nødt til selv at finde nogle gode pladser. Her er det Drogenvixer og Höllenritterschwanz der er bænket i Augustiner, men indenfor og ikke som på alle andre billeder på denne side, der er taget udenfor haupteingang. De er tydeligvis påvirket.

Natten falder på...

Efter den storslåede håndtering af medgæsterne er aftenne faldet på, men humøret er stadig højt, her har medlemmerne dog lige sat sig ned blot et kort øjeblik, mens Sebastian og hans kæreste Michaela står i en vild omfavnelse (de var nok lidt fulde), vejret var forøvrigt kanon, kun lige, såvidt det huskes, kun lige ansats til regn et kort øjeblik midt på dagen, men dejlig svalt om aftenen. Med nattens komme blev stemningen pludselig også langt mere intim...for nogle...

Hvad skal man sige...

I et stille hjørne, altså så stille som der nu kan være når man er til Oktoberfest og det ligesom går ud på at drikke øl og så drikke en øl bagefter det, men i det hjørne var vi faldet i snak med en kvinde, vist sidst i 30erne. Der kom vist en hel del ud af den snak, konen havde manden med og siddende lige overfor, men det forhindrede hende ikke i nærmest åbentlyst at tale om hvor kedeligt det var at være gift m.m., det var sjovt nok, men datteren var forresten også ret så pæn...

Mere øl hældes på...

På dette meget dokumentariske foto ses Eisbein, Semmelknödel, Froschschwanz og så ham der Karrottenquatscherknödel (det hvide t.v. i billedet) foran Augustiners haupteingang. Bemærk de store masskrüge, det er dem rigtige männer (og mädels) drikker øl af, de har en ganske god kaliber, men kan dog ved uhæmmet skålning gå itu, foreningens medlemmer har prøvet det adskillige gange og det er dem man bliver straffet for at tage med hjem...

Fahradfiggervogel wünscht aufwiedersehen...

Efter Augustiners heftige tilbud af både den ene og den anden art havde Schnottenheimner og Fahradfiggervogel sneget sig hjem rimelig overrislede, men man skal heldigvis gå lige ud hele vejen og det føltes bestemt ikke som en omvej at gå de ekstra 50 m for at nå en noch ein runde på Polizeibar inden sengetid (for i hvert fald en del af selskabet), bemærk her Fahradfiggervogel 100% palermo (og her måske ikke helt så cool).